Så er dag to godt i gang. Dagen i dag, kommer til at bestå af en tur til Himmelbjerget, en tur til ferksvandsmuseumet / Aqua i Silkeborg og endelig det sidste stræk mod Ålbæk – til sommerhuset… Afsted!
Morgenmad
Vi startede ud med en go’ morgenmad, hvor franskbrøåd blev afskæret med helt almindelig kniv uden nogen takker på, men det er sommerferie og alt er tilladt. Der var naturligvis indkøbt en go’ mængde proviant, der kunne i stor stil efterlades Nutella på drengenes kinder…

Rud var pænt tilfreds med at kunne snuppe et franskbrød med Nutella og æblejuice ved siden af. Så er vi sikre på at dagens sukkerindhold er indtaget lige fra starten af og med energi til en go’ lang dag.
Hjalte skulle også lige vise, at han uden problemer også kunne fremstille nogle kinder med Nutella. Et øjeblik efter var han kørt afsted på sin løbecykel i fuld fart rundt på pladesen. Skyttehuset camping har super forhold til børn, så der var go’ mulighed at køre rundt på egen hånd – lige netop noget som passer Hjalte godt.
Udkig mod Silkeborgsøerne fra Skyttehuset camping

Der var go mulighed for at flytte lidt rundt på bord og stole da morgenmaden stod for planlægning, da pladsen endnu ikke var overbesøgt. Så vi flyttede stole og bord over på sol-siden. Guf, guf, vi starter godt med at nyde solen, ikke så ringe endda, lad det blot fortsætte… .)
Efter farvel til skyttehuset camping var det klar til dagens første udflugtspunkt – Himmelbjerget…
Himmelbjerget
Ti-minutters kørsel fra campingpladsen ligger Himmelbjerget og naturligvis skulle vi lige en tur forbi. Aften før var gået med at sidde på en bænk på en flydepram på Silkeborg-søerne, hvorfra vi kunne sidde og kigge op på Himmelbjerget og tale om tårnet på toppe af “Bjerget”.

Hjalte og Rud var klar med det samme da bilen var parkeret… Vi skal over til is-huset og have is… Og dog, klokken var kun lige over tolv, så vi skulle i hvert fald først en tur op på bjerget.
Inden da var der lige en butik og legeplads der skulle besøges. De klassiske Himmelbjergs-vandrestokke var også til salg. Hvem kan ikke huske sådan en stok fra sin egen barndom? Nå, men som de onde forældre vi er; Så måtte drengene undvære en stok og begive os med bjergets top… Hjalte ville faktisk også hellere have en oppustelig gummihammer, den var noget større og sjovere at bruge end en stok… Bye Bye stokke. I er tæt på at være historie…

Og sørme om det ikke også lykkes os at bestige bjerget. Rud valgte naturligvis den vej med de fleste trapper, men op kom vi… indtil stormen mødte os med fuld styrke. Rud var forberedt med at holde på sin elskede kasket, men Hjalte blev noget overrasket. Vinden kunne vi efterfølgende udnytte til at stå direkte i mod den, så den kunne holde vores vægt, mere eller mindre for os alle
Aqua Silkeborg
Katrine havde fundet et godt pausested hvor der både kun opleves og drengene kunne få løbet noget energi af, inden det næste stræk mod sommerhuset i Ålbæk. Aqua i Silkeborg er et ferskvandsmuseum, med hvad alt det der nu hører til. Der var forskellige frøer, hvor der forskellige lyde kunne aktiveres med en knap. Specielt latterfrøen var underholdende, det lød som en latter
Den knap fik et par tryk eller ti af Hjalte…

Hjalte ved en af legepladsens vandkannoner. Jeg stod i bunden og skød op mod Hjalte og Katrine. Hjalte skød ned mod mig. Det var en smule blæsende så ikke helt optimalt til vandleg, men da jeg forlod min post for at gå op til Rud, blev jeg godt og grundigt at ramt af en skydende bæver med en stråle direkte i øret. På inden måde en kold fornøjelse

Auqa har opbygget et princip hvor der kan leges med og opbygges en dæmning ved at tage nogle skodder op og ned. Da Rud fandt ud af, at der kunne samles vand i en sluse og så frigøres til næste sluse med en pæn sjat af overløb, var det en stor fryd. Som altid var Rud den fødte leder, og fik hans andre legevenner til at hive skodder op og ned når det var tid. En super leg!

Foruden mink blev også odderne fordret. De blev fodret med levende fisk, så de skulle selv fange dem, til stor underholdning for os alle.

Ankomst til sommerhuset
Efter et stræk på nogle timer, ikke mindst grundet de yderst brugte motorvej i jylland som åbenbart skulle have ny asfalt. Derfor tages der et stræk på godt og vel 15 – 20 kilometer ad gangen med ny asfalt, selvom der kun arbejdes på en kilometer eller to. Det giver altid en smule kø, når alle biler skal køre som perler på en snor…

Vel ankommet til sommerhuset, som var super fint, var det tid til den klassiske måleraflæsning. Et billede og det var klaret.